;
Hallingplast transport av PE-rør

Pålidelig leverandør til store projekter

Råvarer i højeste klasse, moderne produktion, nøje kvalitetskontroller og kompetent personale er grunden til Hallingplasts anerkendte høje kvalitet. Dette kombineret med robust logistik og omfattende lagerbeholdning gør os til en pålidelig leverandør til store projekter. 

Egen produktion med høj kapacitet

På vores fabrik i Kleivi Norge har vi fuld kontrol over både råvarer og slutresultat. Med flere produktionslinjer kan vi desuden foretage en hurtig omstilling og tilpasse os efter behov. Hallingplast leverer PE-rør til de allerfleste anvendelsesområder med dimensioner op til 1.200 mm. Med et komplet system af rør og rørdele af høj kvalitet kan du samle produktansvaret hos blot en leverandør. Dette kan være en stor fordel, når det gælder garantier og ansvar. Som kunde kan du være sikker på, at vi gør alt for, at du skal få dine produkter til rette tid og på rette sted.

Runde rør giver hurtig fremdrift

Runde rør er en forudsætning for, at du som installatør, svejser eller ledningsejer kan holde, hvad du lover. Ved at anvende de bedste råvarer – PE100 RC, PE100 og PP – og anvende en langsom køleproces med både indvendig og udvendig køling, kan vi sikre rør med meget lave toleranceniveauer og minimal ovalitet. Dette resulterer i runde rør, som muliggør effektiv fremdrift, en af de mest omkostningsdrivende faktorer ved ledningsføring.

Vi stiller derudover betydeligt højere krav til vores produkter, end hvad standarden foreskriver. Vores trykrørssystem af PE100 RC er et godt eksempel på dette. For dette produkt tolererer vi i vores produktion en reel ovalitet på maks. 1,5 %, hvilket skal sammenlignes med standardens tolerance på hele 3,5 %.

Hurtige opfyldninger

Hallingplast har en omfattende lagerbeholdning i både Norge og Sverige, hvilket muliggør hurtige leverancer og opfyldninger. Vi samarbejder desuden udelukkende med nordiske transportfirmaer, som anvender moderne lastbiler, der er specialiseret i rørtransport. Resultatet er pålidelige leverancer, som hjælper dig med at færdiggøre dit projekt til tiden og inden for budgettet.

Jan Meinstad transportkoordinator

Med en stor lagerbeholdning i Sverige og Norge kan vi tilbyde hurtige leverancer og opfyldninger”, siger Jan Meinstad, transportkoordinator ved Hallingplast i Norge.